Da TV2 Danmark i 2006 fik ny administrerende direktør, var det samtidig startskuddet til en aggressiv jagt på, at få indfriet TV2’s store vækstpotentiale, som den sovende kæmpe havde ignoreret gennem noget tid.
TV2 helikopteren i luften
En ny ledergruppe blev castet til forandringsprocessen og jeg fik i rollen som kommerciel direktør for TV2 Interaktiv, med fornem plads i TV2 Danmarks ledergruppe og opsamlede derigennem en række ledelsesmæssige transformations erfaringer, som personligt blev en lidt voldsom 'efteruddannelse'. I dag er fiaskoerne vandrehistorier og succeserne dansk mediehistorie.
At vi f.eks. ikke lykkedes med at skabe et succesfuldt bogforlag eller etablere Danmarks største kommercielle radio er velkendt. Ingen af forretningsenhederne eksisterer længere i TV2-regi og Zulu bliver snart sendt på pension, hvilket der naturligvis ligger meget lærdom i. Samtidig er det nok heller ikke gået nogens næse forbi, at TV2.dk, TV2 News og TV2 Play i dag, er nogle af stationens største succeser, som bliver brugt af millioner af danskere hver dag.
Personligt har jeg en forkærlighed for fiaskoerne, fordi der er meget at lære når projekter ikke lykkedes.. Men samtidig skulle jeg da have en streg i panden, hvis jeg ikke erkendte en vis stolthed over, at både tv2.dk og tv2play.dk i dag er så ekstremt succesfulde. De historier må vente til en anden god gang, for pointen med dette tilbageblik er et andet,inspireret af tiden på TV2.
For jeg synes at det er inspirerende, når medarbejdere i en virksomhed har et særligt element, de oplever som visionært eller cool. Noget som alle kan samles om. Det er ikke uvæsentligt, at medarbejderne oplever et fællesskab, så man føler at man høre til og har noget at være stolte over, sammen. Hvilket er en disciplin man desværre tit ignorerer eller bagatalisere, som fjollet, ligegyldig eller brug af 'dumme penge'.
Vi kender alle sammen fællesskabsfølelsen, når landsholdets bedrifter eller Jonas Vingegaard bliver fejret på Rådhuspladsen. Der i nuet, hvor vi alle sammen på samme tid, bliver begejstret over det samme. Det skaber et ekstremt fællesskab, synkron stolthed og følelse af samhørighed, de færreste kan få nok af og særligt ikke, i en så omskiftelig verden, der er fuld af usikkerhed og forandring.
At kunne tage elementer af det med ind i hverdagen og skabe virksomhedsorienterede fællesskabsfølelser er en svær balancegang, fordi der er mange elementer og ingredienser, der skal gå op i en højere enhed.
Man skal f.eks. kunne mønstre sympati for aktørerne, der får fællesskabet til at ske og man skal kunne imponeres over den effekt, som de pågældende resultater giver. I Danmark gør det heller ikke noget, hvis dem uden for fællesskabet, f.eks. andre lande, styrker vores lave nationale selvværd med anerkendelse og så er der timingen, for der må helst ikke være andre hændelser samtidigt, der er mere imponerende og som kan overgå og dermed stjæle opmærksomheden.
På TV2 havde vi en sådan ting, nemlig vores elskede helikopter. Måske holdt de andre kun af den, men jeg elskede den, for den rummede det hele. Den kunne være et symbol på de højtflyvende visioner, der signalerede hastighed og ambition, udover at ingen andre mediehuss havde én. Samtidig var den sej med News-logo på og så skabte den en faglig konkurrencefordel og ikke mindst, så blev vi til et unikt fællesskab, fordi vi havde en helikopter. Flere grinede lidt af den på det tidspunkt ret vilde idé, at anskaffe sig en nyhedshelikopter, ligesom de amerikanske nyheds-stationer, men da TV2 News f.eks. fik unikke billeder af kampene omkring Ungdomshuset, så stivende smilene i branchen, for det var ikke set før.
Symbolet på visionerne
At det så gav en masse bøvl omkring, at TV2 skulle registreres som luftfartsselskab og PET var 'præ-drone-æra' bekymret over, hvad der nu kunne filmes fra oven, herunder kongehuset, blev så mindre væsentligt. I dag er helikopteren gået på pension og med nutidens teknologi, hører den vision mest til i en hangar. Men eksemplet lever og kamera-resultaterne der blev skabt dengang, er der kun teknisk blevet bedre siden.
Så pointen er, at alle virksomheder bør have en ’helikopter’ i overført betydning, i form af et større eller mindre tiltag, som kan samle organisationen gennem stolthed og være et fyrtårn for adfærd, attitude og corporate selvværd. Eksemplerne kan være store som små, billige som dyre, for det handler ofte blot om den gode idé og jo modigere, jo bedre.
På kino.dk havde det en vis wauw-effekt, at vi byggede vores eget tv-studie, i et forladt kælderrum under kontoret, der skabte elementer af en helikopter-følelse. På Berlingske Media, fik man efter ombygningen af hele huset i Pilestræde, pludselig live-tv studie, optaget i midten af redaktionslokalet, ’abe-grotte storrum’ og kæmpe tagterrasse, med kig over byens tage, alle elementer der skabte medarbejder-stolthed og motivation, krydret med Lisbeth Knudsens innovative ledelsesprincipper, som 'Web-first' og 'Free-Seating', der dengang bl.a. tiltrak mig, da det i samtiden var nyt, spændende og anderledes... og dermed vildt spændende, for tænk hvis jeg nu gik glip af noget:)
Hvordan stolthed giver opbakning til en bedre kultur og konverteres til resultater på bundlinjen, uddyber jeg naturligvis gerne, for jeg tror på at det hænger sammen. Salg er ikke kun kolde opkald og aftaler på en serviet. Det er drevet af motivation og hvis man går stolt og motiveret fra kontoret, ud til kundemøder, så lur mig, om kunden ikke kan fornemme det, når de ser glæden i virksomhedens bedste ambassadører, nemlig deres medarbejdere.
Jeg bistår naturligvis gerne med en modig ’helikopter-idé’ eller to. For spørgsmålet der presser sig på, er selvfølgelig, hvad er jeres 'helikopter' i hverdagen, udover jeres fremragende produkter, og hvis 'helikopteren' ikke lfindes eller ikke længere flyver højt nok, er det måske tid til at få stoltheden, fællesskabsfølelsen og samhørigheden tilbage?
Commentaires