top of page

OBSERVATIONER FRA SKRIVELEJREN I LISSABON

  • Forfatters billede: Lars Bernt
    Lars Bernt
  • 20. nov.
  • 2 min læsning

Opdateret: 21. nov.

I de seneste mange tilfælde, hvor der er landet et større kommunikationsstrategisk projekt, har det været en nærliggende tanke: hvorfor opgaven ikke blev løst et andet sted end under vante himmelstrøg – nu hvor man alligevel burer sig inde for at fordybe sig.


Der har både været gode og mindre gode grunde til at springe over og gøre, som man plejer. Men da en spændende aktør i ejendomsbranchen netop havde en større kommunikationsopgave, var det tid til at forfølge idéen om at rejse væk, få arbejdet igennem, prøve noget nyt og derfor tage på skrivelejr.


Skrivelejren er slut, opgaven er blevet løst og processen bestod prøven..
Skrivelejren er slut, opgaven er blevet løst og processen bestod prøven..

Valget faldt på Lissabon – pga. det milde vejr i november, stort udbud af overnatningsmuligheder, lave leveomkostninger, direkte fly og selvfølgelig de hippe og inspirerende bykvarterer, at gå på opdagelse i, når man får brug for lidt luft ind imellem – kontra de velkendte omgivelser derhjemme.


Nu bliver det spændende at komme hjem og præsentere resultaterne. Mavefornemmelsen er rigtig god, for løsningen er bestemt ikke blevet dårligere, end hvis det havde foregået under de grå skyer og lidt snevejr i København.


En computer, lidt internet, fire årtiers erfaring og efterhånden også en læsebrille, så kører det..
En computer, lidt internet, fire årtiers erfaring og efterhånden også en læsebrille, så kører det..

For det er svært ikke at blive inspireret af det Portugisiske samfund, og dermed få nye indfaldsvinkler og et justeret perspektiv i eksekveringen. Således er der nu tilføjet et redskab i værktøjskassen til, hvordan en kommunikationsstrategisk produktionsproces kan blive løftet ved, at tilgå opgaven fra en anderledes vinkel.


Jeg ved, at der venter en ny spændende kommunikationsstrategisk opgave i den nærmeste fremtid, så måske er der ikke så langt til næste skrivelejr. Vi får se - nu er det tilbage til kulden med et tak for hjælpen til Lissabon..

 
 
 

Kommentarer


bottom of page