top of page

APC'S MAGASIN ER EN LØFTESTANG TIL AT UDVIDE KUNDERNES HORISONT

  • Forfatters billede: Lars Bernt
    Lars Bernt
  • 17. sep.
  • 2 min læsning

Opdateret: 28. sep.

Nogle nyheder glæder man sig mere til end andre, for endelig landede HORISONT – magasinet om pension – fra trykkeriet. Idéen startede med, at vi i to år har arbejdet tæt sammen med APC Pension, hvor vi først udarbejdede en ny kommunikationsstrategi, der bl.a. resulterede i en ny identitet, nye kampagner, nye reklamefilm, SoMe-bannere, landingpages, kaffekopper, visitkort, vægdekoration – ja, praktisk talt det meste med et logo på. 


Magasinet om pension - HORISONT - udleveres til nye og bestående kunder hos APC Pension
Magasinet om pension - HORISONT - udleveres til nye og bestående kunder hos APC Pension

Faktisk så meget godt content, spredt ud på mange forskellige touchpoints, at det gav god mening at samle alle indtrykkene i et eksklusivt coffee table-magasin, hvor nuværende og potentielle kunder kan få fortalt – og ikke mindst illustreret – en samlet historie om virksomheden, produkterne, værdien, medarbejderne, kulturen og helt overordnet, hvorfor pension er så vigtig en søjle i vores samfund og i folks og familiers liv.


Opslag fra magasinet med reference til forside historien
Opslag fra magasinet med reference til forside historien

I Bernts har det været den bedste opgave – vi knuselsker jo printmediet – og at se alt det hårde arbejde endelig blive til fysisk virkelighed er intet mindre end fantastisk. Udover det er vi pavestolte over resultatet.


Magasinet ligger i APC’s nye og flotte reception i Strandgade 4C på Christianshavn, hvor man godt må gå ind og hente et eksemplar og booke et pensionsmøde. Alternativt kan man række ud, så foranlediger vi gerne et eksemplar – særligt hvis du savner inspiration omkring pension, eller hvis jeres virksomhed måske også burde samle jeres fortællinger ét sted, der både tåler vand, kan bøjes, lever længe og skaber branding på steroider. Vi deler en digital version inden længe.


Opslag i magasinet indeholdende et længere interview med ledelsen
Opslag i magasinet indeholdende et længere interview med ledelsen

Stor tak til hele APC-teamet for tilliden – og en særlig tak til Thomas Siebert for et sjældent godt samarbejde, samt til hele Bernts-teamet for deres ukuelige ildhu🙏🏽

 
 
 

Kommentarer


bottom of page