Som en mindre eller mellemstor virksomhed, så kan de seneste års omtale og store fokus på ESG-begrebet virke overvældende og som en stor mundfuld at give sig i kast med, og når større virksomheder begynder at ansætte ESG-direktører, kan man godt få fornemmelsen af, at der kører et tog, som er vigtigt at komme med ombord på.
ESG kan eksponere nye konkurrencemæssige fordele, men det kræver at der investeres tid og fokus
Hvilket ikke er helt forkert, for toget kører og en vis 'fear of missing out' er forståeligt. Men det er stadig 'early days' og ESG skal blot tænke ind i det øvrige strategiarbejde og ikke mindst derefter, at få det inkorporeret og implementeret naturligt i f.eks. kommunikationsstrategien, som også er årsagen til, at jeg finder dette fagligt relevant og en ny spændende strategisk mulighed for mindre og mellemstore virksomheder.
KORT INTRO TIL ESG-BEGREBET
Blot for en god ordens skyld, så er ESG en forkortelse, der står for Environmental, Social, and Governance, og det er et begreb, der spiller en stadig vigtigere rolle i erhvervslivet og måske særligt i investeringsmiljøet. ESG refererer til de tre centrale faktorer, som virksomheder og investorer bør overveje for at vurdere en virksomheds samlede bæredygtighed og ansvarlighed.
Environmental (Miljø og bæredygtighed): "E" i ESG fokuserer på en virksomheds indvirkning på miljøet. Dette inkluderer spørgsmål som klimaforandringer, ressourceforvaltning, energieffektivitet, affaldshåndtering og biodiversitet. Virksomheder vurderes på, hvordan de håndterer miljømæssige udfordringer og bidrager til bæredygtighed.
Social (Socialt ansvar): "S" tager fat på sociale spørgsmål og involverer virksomhedens forhold til sine medarbejdere, kunder og samfundet som helhed. Dette omfatter arbejdsvilkår, mangfoldighed, inklusion, menneskerettigheder, retfærdige balancer og sociale investeringer.
Governance (God selskabsledelse): "G" drejer sig om virksomhedens ledelsesstruktur, beslutningstagning, ordentlighed og etiske normer. Det omfatter emner som bestyrelsesstruktur, lønforhold, compliance, korruption, hvidvask og overholdelse af regler og love.
Investorer og virksomheds-interessenter bruger ESG-kriterier som en måde at vurdere en virksomheds langsigtede bæredygtighed, risici og værdi. ESG-information hjælper med at afgøre, om en virksomhed er i stand til at tilpasse sig fremtidige udfordringer og forblive konkurrencedygtig, samtidig med at den opretholder en positiv indvirkning på miljøet og samfundet.
Dette tankesæt har transformeret måden, virksomheder, medarbejdere og investorer tænker på ansvarlig forretning og investering på, og det har fået stigende betydning i en mere bevidst verden, der søger at adressere globale udfordringer som klimaforandringer og social ulighed.
'ESG', som et begreb, optrådte første gang i 2006 i FN's PRI-rapport (Principles for Responsible Investment).
IF YOU CAN’T MEASURE IT, YOU CAN’T MANAGE IT
Ovenstående er et gammelt Peter Drucker citat, der også i forbindelse med ESG rummer en sandhed, og som er et af begrebets største udfordringer. For selvom man har ansat en dygtig ESG Manager, som har kortlagt en lang række relevante datapunkter, at måle virksomhedens ESG-status ud fra, så er problemet, at der ikke findes nogle standard der f.eks. kan bruges til at vurdere, hvor man står i forhold til f.eks. konkurrenter eller kolleger i andre lande.
"E'et" løber ofte med meget af opmærksomheden, pga. lovgivning og økonomiske interesser
For selvom der er flere gode initiativer i gang med at skabe disse standarder, f.eks. ejendomsbranchens spændende projekt ’real esg’, der er støttet af Realdania, så er der isoleret set indenfor ”E’et” udfordringer som f.eks. måle-perioder, usammenlignelige datapunkter, svær international harmonisering, udmålingen af CO2 og en række andre tekniske opgørelser.
Men at netop ”E’et” får langt mere opmærksomhed, end de to andre bogstaver, skyldtes den logiske skævvridning der opstår, når et af bogstaverne bliver underlagt lovgivning og flankeret af de finansielle udbydere, der inden længe kommer til at stille krav til klima-certificering, når der skal godkendes lån eller finansiering til f.eks. lån til fast ejendom.
Det presser ”S’et” og ”G’et” ned i opmærksomheds hierarkiet og efterlader flere mindre virksomheder lidt famlede, trods gode intentioner, om på den ene side, at bidrage til en bedre verden, mens man på den anden side kan gå lidt kold, hvis ambitionen er, at alle tre bogstaver skal rapporteres i en fælles rapport og have lige meget fokus.
Her savner mange en fælles skabelon eller en standard der ville gøre nemt, at blot taste tal ind i et skema ud fra nogle meningsfulde målepunkter, som man nemt ville kunne finde og aflæse.
AFK har styr på deres bæredygtighedsstrategi, herunder fokus på ESG
Nogen der gør det godt og er sit samfundsansvar bevidst, er ejendomsudvikler virksomheden AFK, selvom de heller ikke kan måle deres performance op mod et større marked eller konkurrenterne. Hvilket er ærgerligt og særligt, når man løbende får nye indsigter om egne kvaliteter via ESG-processerne, hvor der ofte ligger mange gode historier gemt.
Andre springer over hvor gærde er lavest og dulmer samvittigheden med, at kommunikationsafdelingen greenwasher sig til sympati, ud fra devisen, at hvis man piner tal nok, kan man få dem til at sige hvad som helst.
Ali Simiab der driver projektet 'real esg', har også en holdning til ESG kommunikations mange varianter
Den fremgangsmetode har skabt flere tvivlsomme ’grønne’ kampagner, men også efterladt gadens parlament med et populært synspunkt om, at meget historiefortælling og kommunikation omkring ESG ofte er et røgslør, der misbruges for at få afsenderens virkelighed til, at fremstå i et mere grønt lys, end de kønne planter på kontoret måske kan genkende.
FIRST MOVER ELLER FAST FOLLOWER
Som en mindre eller mellemstor virksomhed med daglig travlhed i butikken er det nok sin sag, at være first mover i hele standardiseringen og formaliseringen af rapportering indenfor ESG. Bevares, lovgivningen skal selvfølgelig overholdes, men lad blot dem med de fleste ESG-direktører kridte banen op.
Imens kan man jo selv holde sig varm på bænken og være klar til, at blive sat ind i kampen, når den er tilpas fremskreden til, at det er blevet nemmere, hurtigere og mindre omkostningstungt, end at være dem der baner vejen for andre.
For indtil det sker, så er kommunikation en god måde at holde sig i form på. Det kræver bare, at man som afsenderen er troværdig og man blot kommunikerer sandheden om f.eks. hvor svært det kan opleves, men at man er på sagen. Så kan andre have tillid til budskabet og nemmere kan leve med, at man f.eks. kommunikerer resultaterne forskelligt og ikke i en sammenlignelig rapport.
Selvom ESG kan opgøres forskelligt hjælper man næppe nogen ved at navigere i alternative sandheder
Troværdighed kommer som bekendt af, at man gør, som man siger og hvis man er udfordret af den lille syretest, skal man nok starte med at grave lidt dybere i ”G’et”, så handling kan starte med at følge ord.
Det er nemlig værd at huske på, at der kan være store fordele ved blot at prøve sig frem i ESG universet, også selvom det må indebære, at man gør tingene på sin egen måde, indtil noget bedre eller en standard findes. Hvilket er fuldt acceptabelt og formentlig blot et spørgsmål om en kortere periode, før strukturerne kommer rigtig på plads og til den tid, vil man står bedre forberedt med både erfaring, indsigt og ikke mindst en udvidede forståelse af mulighederne.
Men for overhovedet, at komme igang, er det måske en god idé, at de tre bogstaver brydes op og ansættelsen af en ESG-direktør sættes lidt på hold. ”E'et” burde kunne håndteres i økonomiafdelingen, hvor de traditionelt er dygtige til at indsamle data og levere tal til rapporter, mens ”S'et” lægges over i HR-afdelingen, der har flere værdibaserede og interpersonelle kompetencer, og ”G'et” kunne målstyres af en bestyrelse med en moderne tilgang til mere operativt, at supportere deres direktion i hverdagen. En af visionerne for det tidligere omtalte 'real esg' projekt i ejendomsbranchen er, at nye brugerne med de kommende værktøjer blot skal tænke, 'nååå, var det bare det..', hvilket jeg synes er en god pragmatisk og ambitiøs målsætning.
Herover er et bud på en rapporteringsmodel, som der måske kan inspirere til, hvad der bør indtænkes
Men indtil da, kan de tre begreber sagtens rapporteres hver for sig og blot skabe en alternativ variant af en ESG-score, der vil give skærpet fokus på området, indtil loven krævet noget mere specifikt. Både ”S'et” og ”G'et” er jo mere værdibaseret og ofte mindre kvantificerbare discipliner, alt efter hvad man måler på, som f.eks. også er mere følsomme overfor samtidens lunefulde folkestemninger end hvad Excel normalt lader sig påvirke af.
KOM IGANG OG GØR FREMTIDEN NEMMERE
Så kom blot i gang og overvej hvordan I vil gribe processen an. Tænk over KPI'er eller datapunkter og organiser jer, så ESG bliver masseret naturligt ind i organisationen i stedet for at komme på bagkant og først når lovgivningen kræver det.
Så kommer I garanteret i så god form, at en fremtidig lovmæssig justering vil opleves som nemmere end at først påbegynde en ESG-transition på et senere tidspunkt. Bevares, nogen er måske skræmt af en svag duft af endnu et GDPR lignende dræber-projekt, hvor mange i forbindelse med GDPR nok oplevede mere værditab end gevinst. Men sådan bliver en ESG transition næppe, da konkurrence fordelene kan blive store i fremtiden, via alle de nye indsigter man får undervejs, der helt oplagt bør oversættes til differentierende kommunikation.