top of page
Søg

KUNST OG ORIGINALITET GIVER VIRKSOMHEDER EN SÆRLIG DIMENSION

Originalitet i form af kunst er et spændende værktøj, når ledelsen ønsker en identitetsmarkør der kan påvirke opfattelser, forbedre arbejdsmiljøet, støtte en virksomhedskultur, perspektivere et DNA eller på anden måde f.eks. signalere overfor kunder, leverandører og medarbejdere, at originalitet og kreativitet er en naturlig og indkorporeret del af hverdagen. Udover den lille detalje, at det er klogt træk til prisen, da virksomheder har ret til at fratrække eller afskrive udgifter til køb af kunst


For længere væk fra kommunikation, branding og transformation er kunst nemlig ikke. Jeg rådgiver gerne om kunst eller udvælgelse af kunstnere i forbindelse med kampagner, virksomhedskulturs processer, brand aktivering, medarbejder motivation, corporate indretning, investering og generel dekoration.


Jesper Keller - 'NO TEXT HERE PLEASE' - Værket indgik i dekoreringen af Estate Media's kontor


Jeg har kontrakt til et bredt netværk blandt kunstnere, gallerier, kuratorer og andre kunstinteressede, som jeg trækker på, hvis man ønsker den særlige dimension, som original kunst bidrager med i bygninger, kontorer, butikker, hoteller og lignende professionelle sammenhænge.


En af de virksomheder, som har været forud for sin tid, er Politikens Hus der i bygningernes artiktektur har indarbejdet kunst, så det går op i en højere enhed. Rygter vil vide, at den tidligere bestyrelsesformand Ernst Klæbel havde en stor kærlighed til billed- og møbelkunsten, hvilket i dag er synligt overalt på gangene i de mange bygninger omkring Vestergade, Rådhuspladsen, Vester Voldgade og Studiestræde. Medarbejderne bliver forkælet med nogle af landets fornemmeste samtidskunstnere, som f.eks. Asger Jorn, Per Kirkeby, Judith Fischer Hansen, Hans Voigt Steffensen, Henry Heerup, Egill Jacobsen, Kurt Trampedach, Carl-Henning Pedersen og mange flere. Samlingen er så omfattende, at der er udgivet en bog, Bladhus og Billedkunst af Henrik Sten Møller og Peter Michael Hornung, som kan findes på dba.dk.


Carl-Henning Pedersen - 'Røde Fugle'- Værket hang i flere år i Ekstra Bladets Annoncesalg


En anden virksomhed med en endnu mere imponerende og nyere samling er Saxo Bank. Dette er nøgternt set én af Europas største corporate kunst-samlinger med en kvalitet, der er uden sammenligning og meget sympatisk, så er mange værkerne af danske kunstnere.

Hvor Politikens Hus' stil er mere Cobra-generationen, er Saxo Bank's stil mere moderne med kunstnere som f.eks. Kristian Hornslet, Michael Kvium, Leif Sylvester, Anne Tholstrup, John Kørner, Tal R, Elmgreen og Dragset, Sys Svinding og mange flere. Dette eksempel er naturligvis en helt ekstraordinær dedikation til kunst på arbejdspladsen, men som giver god mening, da det bløder det hårde bank-image lidt op.

En kort video om 'The Saxo Collection', men husk, at mindre kan altså også gøre det..


Hver kunstrådgivningsopgave er naturligvis unik og kunstverdenen flytter sig hele tiden. Så ræk endelig ud, hvis du har forespørgsler eller spørgsmål omkring kunst, så bistår jeg gerne.



bottom of page